Danske chips er uspiselige i udlandet. I hvert fald når chipsene er placeret på et Visa/dankort. Efter at Politikens Vi Rejser har rejst problemet, har mange læsere reageret og berettet om deres dårlige erfaringer med chippen. Ifølge flere læsere er der ikke tale om et engangstilfælde, som PBS ellers i første omgang afviste sagerne som. Læserne kan berette om chipproblemer over det meste af verden, og flere læsere klager over, at PBS ignorerer problemet og deres henvendelser. En vred Kim Rasmussen ringede fra Kina og fortalte, at han arbejder for et computertaskefirma og gennem de seneste otte år har rejst cirka seks gange årligt i Asien. For to år siden fik han sin første chip, og siden har Kim Rasmussen stort set kun haft problemer: »For 18-20 måneder siden havde jeg min første oplevelse, da jeg blev afvist på hotellet Sofitel i Dongguan. PBS/Sydbank udskiftede mit kort, da min chip var ’i stykker’, sagde de«. »I efteråret 2006 var der endnu en gang problemer, denne gang på hotellet Sheraton i Indonesien. Kortet blev igen udskiftet med en forklaring om, at det var min mobiltelefon, som havde ødelagt chippen«. Han kan også fortælle om problemer i Singapore, Bangkok, Dongguan igen og Dameisha. Heldigvis har han haft et tysk MasterCard, som han har kunnet bruge, når hans danske blev afvist. Inger Dehn og tre medrejsende har oplevet problemer under en lang ferie i Sydafrika. Selv om gruppen havde tre Visakort og to MasterCard med, fik de problemer, fordi kortene havde chip. På flere hoteller og restauranter blev betalingen klaret med en betaling over netbank. Inger Dehn mener, at miseren skyldes chipsene. Da hun forrige år besøgte Australien med et MasterCard uden chip, var hun ikke udsat for en eneste afvisning.
Læs mere på politiken.dk.
Undgå at komme i problemer med kreditkortet i udlandet - tag et billigt forbrugslån inden du rejser ud, og nyd ferien.
20.01.2008. 00:43
Drømmer du om at udforske lande, hvor næsten ingen vestlige turister har sat deres fødder, eller vil du bare høre et spændende foredrag og sende fantasien på rejse? Så er der rig lejlighed blandt de ca. 45 rejseforedrag på Ferie 08, som løber af stabelen i Bella Center den 25.-27. januar. Journalisten Thomas Breinholt, blandt andet kendt fra programserien "På kanten af verden", holder foredrag på Ferie 08, som løber af stabelen den 25.-27. januar. Her vil han fortælle om sin seneste rejse - en 2 ½ måneds bilferie rundt om Sortehavet, hvor han besøgte lande som Rusland, Georgien, Bosnien Hercegovina m.fl. Med på turen havde Thomas både sin kæreste og deres to børn på 10 og 14 år. Ja, og så lige et gammelt folkevogns-rugbrød med telt på taget. - Teltet købte jeg på e-bay og hentede i Berlin. Og ja, det var faktisk helt utroligt godt. Det kunne slås op på tagbagagebæreren, griner Thomas Breinholt, der længe havde tænkt over, om det kunne lade sig gøre at køre rundt om Sortehavet. Overskriften for rejsen var demokrati over for diktatur, og hvordan krig påvirker mennesker. Udover at det var en spændende oplevelse, så Thomas også rejsen som en slags dannelsesrejse for ham selv, kæresten og børnene. - Vil ville gerne ud og se noget anderledes, og jeg har altid drømt om en rejse rundt om Sortehavet. Det viste sig at være en utroligt spændende og positiv oplevelse. Visse lande måtte vi dog sejle udenom, da situationen i landet ikke ligefrem indbød til bilferie, fortæller Thomas. Efter seks uger fløj børnene hjem fra Istanbul og Thomas fortsatte rejsen om Sortehavet sammen med kæresten. Set i bakspejlet mener Thomas dog godt, at børnene kunne have været med, da gæstfriheden i f.eks. Georgien, med hans ord, var "helt fantastisk". Thomas og hans kæreste ville dog være på den sikre side, inden de rejste videre til de lidt mere specielle steder, som det ofte advares imod, at man rejser til som vestlig turist. Blandt de ca. 44 andre foredrag på Ferie 08 finder man også Erik Peitersen - ham der både kan slå søm i og danse - som fortæller om sine oplevelser i eksotiske egne. Den populære 'Familie på farten' vil berette om deres tur til Australien med farmor på 91 år. Og Timm Vladimir og Katrine Engberg for-tæller om deres rejse i Australien og New Zealand.
Læs mere på e-pressen.dk.
17.01.2008. 11:58
Australien er nu fulgt efter Kina med annonceringen om, at det ikke længere skal være muligt at få eller købe plasticposer i landets supermarkeder. Landets nye miljøminister sagde torsdag, at han vil indlede en gradvis udfasning af poserne i slutningen af 2008. ”Omkring fire milliarder af disse poser flyder rundt over det hele, havner på lossepladser og ender med at påvirke vores vildtliv og forurene de strande, vi bader fra, når vi er på ferie,” sagde miljøminister Peter Garrett torsdag. ”Jeg tror, at de fleste australiere gerne vil være fri for dem. Jeg mener, at det er ganske afgørende, at vi får gjort noget ved problemet,” sagde Garrett, der tidligere har været præsident for en australsk miljøorganisation og miljøbevidst sanger i rockorkestret Midnight Oil. ”Vi vil gerne kunne indlede en udfasning i slutningen af 2008.”
Læs mere på berlingske.dk.
17.01.2008. 11:52